Området
Plan og kort – sådan hænger området sammen
GRO er tænkt som en lille landsby, hvor bygninger, stier og grønne områder hænger sammen. Her skal det være nemt og trygt at bevæge sig rundt – både for børn, forældre og andre, der bruger området.
Stier binder GRO sammen med resten af byen
Et netværk af stier skal gøre det let at komme til GRO til fods eller på cykel. Stierne forbinder de forskellige bygninger med hinanden, med Hulvejskvarteret og med naturen omkring Mastrup Ådal.
Der bliver flere steder, hvor man kan ankomme til området. Det skal være med til at fordele trafikken og skabe trygge adgangsforhold for børnene.
Naturen bliver en del af området
De grønne områder omkring GRO skal bruges aktivt til leg, bevægelse og undervisning. Stier fører ud i landskabet gennem enge og andre naturområder.
Også regnvandet bliver en synlig del af området. I stedet for blot at lede vandet væk skal det indgå i grønne løsninger, der både hjælper med at håndtere kraftig regn og giver børnene mulighed for at lære om natur, vand og klima.
Plads til både eksisterende og nye aktiviteter
De eksisterende bygninger i området tænkes ind i den samlede plan. Blandt andet er det foreslået at bruge den eksisterende hal mod vest til aktiviteter og undervisning med fokus på natur og udeliv.
Planen giver også mulighed for at udvikle området med blandt andet idrætshal, daginstitution og andre faciliteter.
De forskellige dele er placeret, så området kan udvikles over tid og tilpasses fremtidens behov.